Lydbøger ved millespeak

speak af lydbøgerIphones og Ipods har gjort lydbøger tilgængelige for alle og enhver på et hvilket som helst tidspunkt. Hovedtelefonerne bliver proppet i ørerne, hvad end folk er i toget, i bilen, på cyklen eller i sofaen. Ud af hovedtelefonerne kommer den nyeste krimi eller årtiets store samtidsroman.

 

Millespeak indlæser lydbøger i eget studie og kan indlæse din lydbog for dig. Skal du bruge en tydelig kvindestemme til din næste lydbog, kan du kontakte mig på telefon +45 26209282 eller millemum@gmail.com. Min stemme passer til lydbøger til både voksne og til børn og unge.

 

Her kan du lytte til mine lydbøger

Herunder er nogle eksempler på, hvordan det lyder, når dine lydbøger bliver indlæst af mig:

 

Girlboss en bog af Sophia Amoruso, indlæst for forlaget Gyldendal i 2017 af Mille Sjøgren. En fantastisk bog om et iværksættereventyr. Sophia Amoruso er en kæmpe inspiration for mange mennesker, og bogen giver dig et indblik i hendes vilde vej til succes. 

 

Ski, kys og Røde Kinder af Lucy Ivison & Tom Ellen. Indlæst for forlaget Gyldendal i 2017 af Mille Sjøgren. Jeg elskede, at indlæse den her bog. Den handler om den første kærlighed, en skitur, at føle sig udenfor og hvor ensomt det kan være at være teenager og berømt. Dertil er den drysset med en ordentlig omgang humor, og jeg måtte gentagne gange speake om, fordi jeg grinede så meget. Skøn lydbog. 

 

Jeg har lige netop afsluttet Ulvekvinten af Trisse Gejl. Det er en fantastisk bog der, skildres ud fra to menneskers syn. En ung dreng og hans mors veninde. Hans mor er psykisk syg, og selvom den er forholdsvis deprimerende, så er den skrevet så fint. Og jeg elskede at indlæse den lydbog. Du kan høre en bid her. Den er indlæst for forlaget Dicentia.

 

Kærlighedshistorier er en bog skrevet af Maria Helleberg. Det er en dejlig bog om en masse af historiens store kærlighedshistorier. Det var sjovt og få lov til at give denne lydbog en kærlighed stemme. Lydbogen lavede jeg i samarbejde med forlaget Lindhardt & Ringhof, som jeg har indlæst flere lydbøger for.

 

‘Fanny Hill – en glædespiges erindringer’ var en sjov udfordring at indlæse. Bogen er skrevet af John Cleveland. Det er en klassisk erotisk roman om en glædespiges liv i 1700-tallets London. Lydbogen er ikke for sarte sjæle, og flere gange undervejs måtte jeg lige tjekke, at der rent faktisk stod det, jeg indlæste.

 

Novellen ‘Beskidt’ har jeg indlæst for Novelleforlaget. Det er en fin lille novelle om at føle sig forkert, som jeg har lagt dansk stemme til.

 

Troldevenner er en fantastisk børnebog, som jeg lavede en demoversion af, for forlaget Lindhardt & Ringhof. Jeg synes, at det er sjovt at lave lydbøger til børn, hvor jeg får lov til at lege med forskellige stemmer og stemninger.